Vi har de seneste år haft både kp-marked.dk og pibeshoppen.dk i drift. Men dels kører pibeshoppen på en topmoderne platform med masser af funktioner, der gør det lettere at handle, og dels er det vel et mere ærligt navn til en pibebutik :-), og endelig er langt de fleste kunder stille og roligt flyttet herover sammen med de dejligt mange nye kunder, vi har fået.
Navnet kp-marked stammer fra 1990´erne, hvor vi startede på internettet. Pibeafdelingen var en afdeling i købmandsbutikken, som jeg drev under navnet kp-marked. Siden kom der flere forskellige kædenavne ind over, inden vi her i efteråret 2018 lægger købmandsbutikken sammen med Meny-supermarkedet i den anden ende af byen. Herefter kører pibe- og tobaksbutikken som en selvstændig virksomhed. (dog med samme cvr-nr som tidligere)
Hvis du er en af dem, som har handlet på kp-marked.dk tidligere og ikke kenden denne nye webshop, så giv dig tid til at kigge lidt rundt. Jeg synes selv, den er enkel og let at finde rundt på, der er flere valg med levering og betaling, og den er utrolig driftsikker.
Og så er vi nu certificeret med E-mærket, hvilket giver udvidet sikkerhed for dig som kunde.
Hvis du har spørgsmål, så er jeg aldrig længere væk end telefonen.
Hilsen Kim