Dette er en håndskåren pibe af ægte blokmerskum. Lavet af en af de gode og rutinerede skærere fra Iskihir i Tyrkiet.
Vi har godt samarbejde med dette firma, og har piber i mange forskellige størrelser og kvaliteter.
Her er det en flot håndskåren i et håndlavet etui.
Etuiet er lavet efter piben, og passer derfor nøjagtigt.
I denne sortering er der masser af flotte piber - både med udskæringer og glatte.
Så kig nøje på billederne og vælg den, der falder i din smag.
Merskum er fantastisk at ryge på, men skrøbelig. Derfor er der ikke samme garanti på disse piber, som der er på almindelige træpiber.
Vi lægger altid en seddel ved, med enkle gode råd om brug og vedligeholdelse.
Så kan du nyde din nye merskumspibe i mange år.